Kabellægning i jorden er ikke en fiks idé
Vi har lagt eltransmissionsforbindelser i jorden igennem rigtigt mange år efterhånden!
Alle forventer, at det gør vi også i fremtiden. Men sådan er det ikke længere! Fordi vi har travlt i den grønne omstilling, griber Energinet tilbage i historiens kramkiste og vil igen banke højspændingsmaster op af jorden som et hurtigt fix på en politisk bestillingsvare.
Vi skal ikke bruge fortidens tekniske løsninger til at løse fremtidens grønne omstilling! Derfor bør alle ny højspændingsforbindelser lægges i jorden. I det omfang det måtte medføre tekniske udfordringer, så er opgaven at finde løsningerne.