Grøn omstilling – eller grøn industrialisering?

Den grønne omstilling har som et bærende element, at Danmark skal elektrificeres. Det har vores politikere besluttet som led i at nedbringe klimabelastningen fra det danske energisystem ved udfasning af fossile brændstoffer i energiproduktionen og større energieffektivitet i energiforbruget. I den politiske beslutning indgår også at elproduktion fra vindmøller og solceller er et hovedelement.

Vi er enige i, at elproduktionen til det danske forbrug fremover baseres på vedvarende energikilder. Og vi er enige i, at elnettet, der skal fordele strømmen, skal moderniseres. Men den grønne omstilling skal være reel og bæredygtig i produktionen, i elnettet og i forbruget. Og den grønne omstilling skal være forankret som et folkeligt projekt i store som små lokalsamfund. 

Fortsætter vi ad den vej, som energilobbyen har sendt os ud på, mistes den folkelige forankring til et samfundsvigtigt projekt, den danske natur lider ubodelig skade og tilfældige borgere kommer til at betale regningen. I stedet ender vi med en - i bedste fald - grøn industrialisering.

Ny højspændingsmaster hører ikke til i en grøn omstilling. Derfor bør udvidelser af elnettet som led i den grønne omstilling ske som nedgravede løsninger, der skåner.

Skriv til os

This site is protected by hCaptcha and the hCaptcha Privacy Policy and Terms of Service apply.