NYHEDSBREV 07

Nyt fra Christiansborg

Den 10. september kl 10.30-12.00 er der ”åbent samråd” om etableringen af højspændingsmaster, brugen af jordkabler og de lokale konsekvenser af energiinfrastrukturprojekter. Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i Folketinget har kaldt klima-, energi- og forsyningsministeren Samira Nawa (B) og by-, land- og transportministeren Signe Munk (F) i åbent samråd om konsekvenserne af nye elnetforbindelser for borgere og lokalsamfund.

Udvalget har bedt ministrene redegøre for, hvorfor det ifølge Energinet ikke er teknisk muligt at nedgrave kabler som alternativ til de planlagte højspændingsforbindelser i blandt andet Syd- og Sønderjylland og på Sydsjælland.

Udvalget har desuden bedt ministrene redegøre for vurderinger af brugen af luftledninger frem for nedgravede kabler, herunder om der er gennemført analyser af højspændingsmasternes betydning for nærliggende lokalsamfund og befolkningsudviklingen i de berørte områder.

Endvidere har udvalget bedt ministrene forholde sig til konsekvenserne for boligejere, herunder spørgsmål om ejendomsværdier og erstatnings-ordninger i forbindelse med etablering af højspændingsledninger.

Ministrene er også blevet bedt om at redegøre for, om de er enige i vurderingen fra professor Claus Leth Bak fra Aalborg Universitet om, at det både er teknisk muligt og forsvarligt at erstatte højspændingsmaster med jordkabler.

Man kan overvære samrådet fysisk på Christiansborg, hvis man tilmelder sig. Man kan også se det direkte på Folketings-tv.

Nyt fra den jyske arbejdsgruppe

Lige nu er NEA (nyt elnet fra Århus til Åbenrå) vores hovedfokus. Projektet er et af de første, der køres efter de nye fremskyndelsesregler. De regler kommer sandsynligvis til at gælde for de fleste kommende store energi- og el projekter i Danmark. Derfor betyder det meget, hvordan lige præcis dette projekt bliver gennemført.

Og her ser vi grund til bekymring. NEA ser ud til at blive gennemført næsten på Energinets egne præmisser. Energinet er selv bygherre og styrer også processen. 

Vi gennemgår linjeføringen og konsekvenserne for mennesker og natur, og vi stiller de spørgsmål, der endnu ikke er besvaret. Svarene deler vi her og på Facebook.

Der lå allerede en godkendt løsning

Højspændingsforbindelsen mellem Aabenraa og Aarhus er fra 1970'erne og skal fornys. Men der forelå faktisk allerede en plan for det.

• I 2022 godkendte klima-, energi- og forsyningsministeren en genopbygning af den eksisterende forbindelse mellem Kassø og Trige. Prisen var cirka 2,9 mia. kr., og arbejdet gik i gang.

• I marts 2023 satte Energinet selv renoveringen på pause, fordi kapaciteten skulle vurderes på ny. Projektlederen sagde: "Vi kan dog allerede nu se, at de forstærkninger, vi tidligere har besluttet, ikke længere holder" (energinet.dk, 24.3.2023).

• I stedet søgte Energinet om et langt større projekt, et nyt tracé, med dobbelt kapacitet og et budget på cirka 12,5 mia. kr. Ministeren godkendte det i juni 2025, og den politiske aftale fra december 2024 gjorde NEA til et af tre fremskyndelsesområder.

Så hvorfor et nyt tracé gennem natur, fredsskov og private ejendomme, når der lå en godkendt genopbygning klar til 2,9 mia. kr.

Energinet svarer, at den gamle forbindelse skal holdes i drift, mens den nye bygges, og at der mange steder ikke er plads langs den gamle linje. Vi mener, det svar bør kunne efterprøves offentligt. Det arbejder vi videre med.

Og det stopper næppe her. Energinet regner selv med op mod 600 km nye 400 kV-forbindelser frem mod 2050, mest som luftledninger. NEA er kun det første skridt. Så vi kan se ind i en fremtid med flere parallelle masterækker igennem vores danske natur og lokalsamfund. Hvorfor? - når flere af vores nabolande kan etablere de store 400 kV forbindelser i nedgravet DC forbindelser.

Fakta om projektet

Ny 400 kV-forbindelse Aabenraa-Aarhus: cirka 190 km, heraf op til 30 km som jordkabel.

Master på 44 meter, sat op for cirka hver 240-350 meter.

Servitutbælte på 60 meter, i forhold til de 54 meter, der blev meldt ud på informationsmøderne.

Den gamle forbindelse fra 1970'erne, cirka 170 km, tages først ned, når den nye er i drift, ventet omkring 2036.

Anlægsstart i 2028, drift fra 2032.

Kilder: ministersvar til Folketinget (KEF spm. 377), Energinets notat til Folketingets energiudvalg (KEF alm. del, bilag 270) og Energinets eget projektmateriale.

Miljøet vurderes mest på papir

NEA er omfattet af de nye fremskyndelsesregler, og det får betydning for, hvordan miljøet undersøges. Ifølge Energinets og myndighedernes eget materiale til kommunerne gælder blandt andet:

• Projektet kan undtages fra VVM, Natura 2000-vurdering, beskyttelsen af bilag IV-arter og vurdering efter fuglebeskyttelsesdirektivet.

• Miljøvurderingen på planniveau bygger på eksisterende data. Der laves altså ikke nye undersøgelser ude i felten.

• Fredericia Kommune gjorde i høringen opmærksom på, at selve anlægsprojektet "ikke vil blive belyst med en miljøkonsekvensrapport". Og når kommunerne spørger til den konkrete placering, svarer Energistyrelsen, at bemærkningerne "er givet videre til Energinet, der er bygherre".

Så hvem har ansvaret for konsekvenserne for grundvand, drikkevand, beskyttet natur og de lokale vandmiljøer? Det er et af de spørgsmål, vi arbejder videre med.

Imens er arbejdet i marken allerede i gang. Energinet borer lige nu geotekniske prøver ned til 20 meters dybde på de planlagte mastepositioner. Det sker fra april 2026 til marts 2027.

Borgerinddragelsen i tal

• I august 2025 fik over 4.000 berørte borgere brev i e-boks. Energinet holdt 8 dialogmøder langs strækningen, heraf 2 ekstra på grund af stor interesse.

• Frem til 8. oktober 2025 kunne man sende bemærkninger ind. Energinet fik over 800 henvendelser, heraf over 350 forslag til ændrede placeringer.

• Det blev til 20 større og 40 mindre justeringer. Den 5. februar 2026 offentliggjorde Energinet sit endelige forslag.

• De borgere, der først blev berørt af justeringerne offentliggjort 5. februar, fik ikke en ny runde med mulighed for at give bemærkninger til Energinet. De må i stedet afvente Energistyrelsens høring af Områdebekendtgørelsen hhv. Plan- og landdistriktsstyrelsen høring af landsplandirektivet med tilhørende strategiske miljøvurderinger.  Disse borgere bliver dermed de facto stillet ringere i planlægningsprocessen, hvilket ikke er rimeligt.

Det sker nu

• Sommer og efterår 2026: Forslag til landsplandirektiv og områdebekendtgørelse ventes i offentlig høring. Det bliver den formelle mulighed for at blive hørt. Vi giver besked, når høringerne åbner, og hjælper med input.

• 2026 til 2027: Individuel dialog med lodsejere og arkæologiske undersøgelser, og derefter ekspropriationer. Anlægsstart i 2028.

Måske er det dig, der bliver berørt næste gang. Følg os, del nyhedsbrevet, og bliv gratis medlem af Luftledninger Nej Tak.

Vil du hjælpe Jyllandsgruppen, så skriv til jylland@luftledningernejtak.dk.

Vil du støtte Luftledninger Nej Tak – Jordkabler Ja Tak, så skriv til kontakt@luftledningernejtak.dk.

Ja til grøn omstilling. Men den skal ske med omtanke og med respekt for mennesker og natur.

Foreningen Luftledninger Nej Tak - Jordkabler Ja Tak

Kilder: Energinets notat til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg (KEF alm. del, bilag 270); ministersvar KEF spm. 377; Energinets ændringskatalog Ændringer NEA (februar 2026); energinet.dk (projektside og nyhed 24.3.2023); Energinets Langsigtede Udviklingsplan 2024 (LUP24).